|
Advice søger Rådgiver til public relations/public affairs
Kan du skabe forståelse og interesse for en sag i medierne? Kan du samtidig “læse” de interessemodsætninger og positioneringskampe, der dagligt udspiller sig i samfundet om stemmer, legitimitet, medlemmer og politiske rammebetingelser? – så læs hurtigt videre:
Advice A/S søger en ny kollega, som kan rådgive myndigheder, organisationer og virksomheder i, hvordan de varetager deres interesser og positioneringsønsker bedst muligt. Du vil blive knyttet til den enhed hos os, der er specialiseret i public relations og public affairs.
Du kan kommunikere strategisk og håndtere pressen både proaktivt og når det blæser. Du vil desuden kunne rådgive vores kunder om, hvilken profil de skal have i offentligheden, hvad de skal satse på og hjælpe dem til at komme derhen.
Om dig:
- Du har konkret erfaring med kommunikations-, presse- og dagsordensarbejde og har god forståelse for, hvordan politik bliver til og kan påvirkes.
- Du har en bred samfundsmæssig indsigt, der gør dig i stand til at rådgive mange forskellige kunder og se en sag fra mange vinkler.
- Du kan sælge dine ideer og overbevise andre om deres holdbarhed.
- Du er ukrukket, leveringsdygtig og en pålidelig holdspiller.
- Du kan både lægge strategien og udføre den i praksis.
- Du er dygtig, fagligt nysgerrig, har personligt drive – og så bliver du begejstret når udfordringerne er komplekse.
Din baggrund:
- Du har relevant erhvervserfaring, f.eks. fra Christiansborg, et ministerium eller kommune, fra en privat virksomhed, interesseorganisation, fra et medie eller en anden rådgivningsvirksomhed.
- Projektledelseserfaring vil være en klar fordel.
- Du har en akademisk, formentlig samfundsvidenskabelig eller journalistisk uddannelse bag dig, og har arbejdet konkret med kommunikations- og pressearbejde og også gerne interessevaretagelse i bredere forstand.
- Du har i hvert fald et par års relevant erhvervserfaring bag dig – men eventuelt meget mere.
Vi tilbyder:
- En arbejdsplads med store faglige udviklingsmuligheder, som du – uanset anciennitet - vil opleve som kontinuerlig efteruddannelse.
- Masser af ansvar – ligeså meget, som du kan bære.
- Gode og kompetente kolleger, som er kendetegnet ved stærk kollegialitet og holdånd.
- Rådgivningsbranchens bredeste og mest komplekse kundeportefølje.
- Et levende socialt miljø, en uhøjtidelig stemning og en flad organisering, hvor det bedste argument vinder.
- Løn og ansættelsesvilkår og -niveau, der modsvarer dit potentiale.
Er du interesseret i at høre nærmere, så kontakt chefrådgiver Tobias Zacho Larsen på 2557 2104. Send din ansøgning hurtigst muligt og senest d. 5. August kl. 12.00 til pernille.e@adviceas.dk. Skriv i mailens emnefelt: ”PR/PA-ansøgning”. Vi vil holde ansættelsessamtaler i løbet af august.
Advice A/S I Advice A/S rådgiver vi om ledelse, branding, strategisk kommunikation og public relations/public affairs. Vores kunder er primært store virksomheder, offentlige myndigheder og organisationer. Vi deler lokaler og fagligt fællesskab med Advice Digital og Kommunikationsforum i hjertet af København, og udgør således et kommunikationshus på ca. 60 konsulenter.
|