Forside Bagside Nyheder Etik English
Til forsiden

 
KUNDE Det danske fiskeerhverv: fokus på involvering og oplevelser i landsdækkende kampagne

Den 8. september inviterede fiskeerhvervet Familien Danmark udenfor.
Baggrund  Kun de færreste børn ved, hvor torskerogn eller marinerede sild kommer fra. Og mange voksne har et begrænset kendskab til fiskeerhvervet samt organisationerne bag. Danskernes begrænsede kendskab til fiskeerhvervet er blot en af Fiskebranchens udfordringer og en del af baggrunden for, at branchen valgte at afholde Fiskens Dag d. 8. september 2007. Da befolkningen ikke kender branchen særlig godt, skal der kun få dårlig sager til at skade hele branchens image. Med kampagnen har branchen valgt en proaktiv strategi, hvor målet er at formidle de positive historier videre, så branchens image bliver mere stabilt. 
Forløb For at kampagnen ikke skulle havne i bunken af formanende oplysningskampagner, udformede Advice en strategisk kampagne, hvor information i høj grad blev erstattet af involvering, og fokus blev lagt på positive og glade oplevelser. Børnefamilierne var den strategiske målgruppe, der skulle inviteres til at se, smage og røre fisk i alle afskygninger på Fiskens Dag. Udover strategi og koncept, stod Advice for al kommunikation i forbindelse med kampagnen. Desuden fungerede Advice som sekretariat og projektleder på Fiskens Dag.
Resultat Den 8. september 2007 gik hele Danmark i fisk med 71 arrangementer over hele landet. Ca. 50.000 danskere deltog i Fiskens Dag, og mere end en tredjedel af befolkningen har hørt om dagen. Det er derfor lykkedes at skabe stor opmærksomhed omkring Fiskens Dag: De penge, der blev skudt i PR, kom tilbage 12 gange, hvis man omregner presseomtalen i radio, tv og trykte medier til annoncekroner. Fiskeerhvervet ønskede at skabe et positivt kendskab til deres erhverv, hvilket i høj grad er lykkedes. 73 % af deltagerne har fået et bedre kendskab til erhvervet, og hele 76 % har fået et mere positivt syn på branchen. Den oplevelsesfokuserede og involverende tilgang kan altså rykke ved både kendskab og holdninger.
ADVICERE PÅ OPGAVEN Michelle Laviolette, Torben Dan Pedersen, Mikkel Wolf, Henrik Vejlgaard, Ida Jeng og Lars Holsøe
 
 

Få et uforpligtende møde og se, om vi kan hjælpe dig og din virksomhed.

Kontakt en medarbejder »
Kontakt ledelsen »